Om Historieselskabet

Historieselskabet producerer TV-serier, WEB-serier, radio og podcast om den danske historie. Selskabet er ejet af tilrettelægger, vært og forfatter Liv Thomsen, der sammen med sin redaktion arbejder for at skabe velproduceret, fængede indhold til både novicer og nørder. Vi sigter altid efter den højeste production value.

I 2012 sagde Liv Thomsen sin faste stilling på DR op og blev selvstændig. Det var en god beslutning. Siden har cheferne været erstattet af kunder, heriblandt DR, Det Kongelige Teater, Det Danske Filminstitut, Dansk Teater 300 år, diverse museer etc. Fælles for dem er et ønske om at få formidlet historien til flest muligt. Vi er en sammentømret redaktion, hvor alle mestrer mange aspekter af medieproduktionen. Klipperen filmer, fotografen klipper, grafikeren researcher, researcheren er regissør etc. Det skaber en meget fleksibel og dynamisk arbejdsproces, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Historieselskabet er netop nu aktuel med tv-serien ‘Ansvar for liv’, der kan ses på DRTV - ligesom flere af de tidligere produktioner.

Om Liv Thomsen

Liv Thomsen, ejer af Historieselskabet

“Fra tidligere punker til akademisk bogorm (…) og prisvindende kultur- og - historieformidler” (Børsen)

Jeg har formidlet kultur og historie i snart 30 år og er virkelig glad for at arbejde med tv-mediet. På det seneste har jeg dog fået et boost i mit virke som producent og historieformidler, fordi teknologien og digitaliseringen har skabt nogle helt andre arbejdsvilkår og muligheder. De store kulturinstitutioner er gået i gang med at digitalisere kulturarven. Og det er nærmest revolutionerende for sådan en som mig, for der er pludselig adgang til kolossale digitale samlinger og billeder. Og vi kan udkomme på andre platforme end broadcastkanalerne.

Jeg er uddannet cand. mag. i Litteraturvidenskab og Moderne kultur, og blev efter min tid på Københavns universitet ansat på Danmarks Radio som kulturjournalist, tilrettelægger og vært. Her arbejdede jeg først på DR2’s daværende kulturmagasiner Spor 2 og Kulturfredag, og siden udviklede og tilrettelagde jeg serier som Digtere, Divaer og Dogmebrødre (2001),  1800-tallet på Vrangen (2007), Liv i renæssancen (2009) og På sporet af dronningerne (2012).

Efter mange år hos DR, var jeg klar til forandring og kunder i stedet for chefer, og siden 2013 har jeg produceret både TV, radio, web-tv og podcast-indhold i mit eget produktionsselskab Historieselskabet. Ud over dette arbejde har jeg sideløbende skrevet og redigeret bøger.

Sammen med min kreative redaktion fortæller jeg den store historie gennem den lille historie: Fortællinger om hverdagens helte og heltinder, lommetyve og lirekassemænd, digtere og divaer, grever og gullashbaroner, kunstnere og kongelige. Jeg spejler nutiden i fortiden og viser at vi til alle tider har elsket og hadet, kæmpet og sørget.

CV

“Liv Thomsen har gennem sit arbejde vist, at historieformidling kan være både engagerende og oplysende. Hun har en unik evne til at skabe fortællinger, der giver os nye perspektiver på vores fælles fortid – og dermed også på vores samtid

Julie Rokkjær Birch, direktør for Den Gamle By og forperson for prisudvalget, dr.dk.

Igennem snart tyve år har Liv Thomsen serveret danmarkshistorien for danskerne. Fra starten har hun gjort det på sin helt egen måde.”

Liv Thomsen portrætteret på dr.dk.

Presse

Glimt fra vores hverdag